Spring til indhold

Fra domicil til moderne multibrugerhus i Herlev

Vasekær 12 har i mange år været domicil for én virksomhed. I dag har ejendommen fået nyt liv som et moderne multibrugerhus med plads til flere virksomheder under samme tag.

Vi har totalrenoveret og ombygget ejendommen med fokus på at bevare bygningens kvaliteter og samtidig skabe rammer, der passer til den moderne arbejdsdag. Resultatet er en tidssvarende kontorejendom, hvor funktionalitet, materialer og indretning hænger naturligt sammen.

Vores eget team har været tæt involveret i hele processen fra de første idéer til det færdige resultat. I indretningen har vi valgt naturlige materialer og et enkelt, klassisk udtryk, der skaber ro og sammenhæng i hele huset – fra fællesområderne til de enkelte lejemål.

Vi har også selv valgt Vasekær 12 som adresse for Wihlborgs’ danske hovedkontor. Derfor kender vi huset og hverdagen i det helt tæt på.

Ombygning af Vasekær 12

Få et indblik i tankerne og udførslen bag projektet

Projektfakta

  • Adresse

    Vasekær 12, 2730 Herlev

  • Byggeperiode

    2025

  • Omfang

    2.723 m²

  • Bygherre

    Wihlborgs

  • Arkitekt

    Danielsen

  • Ingeniør

    Bang og Beenfeldt

Moderne fællesområde med kantine og lounge i totalrenoverede kontorlokaler på Vasekær 12 i Herlev.
Lyst og moderne kontorlejemål med glasvægge og trægulv på Vasekær 12 i Herlev.
Moderne totalrenoveret kontorlejemål med glasvægge og lyse fællesarealer på Vasekær 12 i Herlev.

Vores vision for Vasekær 12

Midt i Vasekær 12 ligger den store atriumgård, som er et naturligt omdrejningspunkt for huset. Her er der plads til at spise frokost, tage et uformelt møde eller holde en pause i løbet af arbejdsdagen.

Rundt om atriumgården er lejemålene istandsat i en moderne og enkel stil med massive trægulve og store glaspartier, som giver et godt dagslys på tværs af etagerne. En ny, central indgang binder huset sammen og skaber et naturligt flow fra ankomst til kontor.

I stueetagen findes desuden fælles kantine, loungeområde og mødelokaler, som giver virksomhederne adgang til flere faciliteter uden for deres eget lejemål.

Vasekær 12 ligger centralt i Herlev med nem adgang til både motorvejsnettet og den kollektive trafik. Ring 3 og Ring 4 ligger tæt på, mens Herlev Station ligger cirka 1 km fra ejendommen. Letbanen langs Ring 3 gør det samtidig nemmere at komme til og fra området med offentlig transport.

For medarbejdere og gæster, der kommer i bil, er der fri parkering ved ejendommen samt mulighed for opladning af elbil.

Med transformationen af Vasekær 12 har vi skabt et hus, hvor flere virksomheder kan have deres egen hverdag og samtidig få glæde af fælles faciliteter og inspirerende omgivelser.

Visualisering af det nye indgangsparti og moderne facade på Vasekær 12 i Herlev.
Moderne loungeområde i kontorejendommen Vasekær 12 med sofa, stole og lyst interiør.

Her ligger Vasekær 12

Centralt i Herlev industri ligger Vasekær 12

Kontakt os

Er du interesseret i at vide mere eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.

Billede af Bjarne Harpøth Christensen

Bjarne Harpøth Christensen

Porteføljechef
+45 30 17 18 21
Registrer din interesse

Se vores andre projekter

Ejby Industrivej
Ejby Industrivej

Ejby Industrivej

Projekt

Nu hedder det Globetrotter- huset
Nu hedder det Globetrotter-
huset

Nu hedder det Globetrotter- huset

Projekt

NGG
NGG

NGG

Projekt

Hvorfor Wihlborgs?

Vi elsker Øresundregionen

Vi går op i, at Øresundsregionen udvikler sig på en positiv måde. Derfor har vi et tæt samarbejde med vigtige aktører i regionen. Vi er en del af byernes udvikling og tager ansvar for udviklingen her – i alle de dele, hvor vi kan. Det er også vigtigt for os at være med til at skabe levende bymiljøer, der fungerer for alle, der bor, lever og arbejder her.

Egne ejendomsinspektører og administratorer

At vi selv forvalter vores ejendomme betyder, at vi altid er tæt på dig. Det gør os i stand til at reagere hurtigt, når der opstår nye behov eller sker noget uventet. Hver ejendom har sin egen ejendomsinspektør og ejendomsadministrator, hvilket gør det muligt for os løbende at have en dialog med dig og være opmærksomme på dine behov. Du er vigtig for os.

Markedsledende i regionen

Lund, Helsingborg, Malmø og København. Øresundsregionen er vores marked – det er her, vi hører hjemme. Vores størrelse skaber muligheder for, at du kan vokse sammen med os.

Hos os kan du føle dig tryg

Når du lejer en ejendom eller et lejemål hos os i Wihlborgs, er det vigtigt for os, at du føler dig tryg ved, at vi forvalter vores ejendomme og driver vores virksomhed på en bæredygtig måde.