Spring til indhold

Wihlborgs styrker clusterledelsen med fire ejendomschefer

Fire ejendomschefer får ansvaret for hvert deres geografiske område i Wihlborgs. Med den nye struktur samles ansvaret for drift, udvikling og opfølgning tættere på ejendommene, hvilket styrker samarbejdet og skaber bedre forudsætninger for at imødekomme kundernes behov.


Ansvar samlet tættere på ejendommene

Som led i Wihlborgs' nye organisering er der udnævnt fire ejendomschefer med ansvar for hvert deres geografiske område. Dan Binderup får ansvaret for København & Nord, Anton Kaas for Herlev, Mikkel Willard for Ballerup, mens administrerende direktør Søren Holm får ansvaret for området Syd.

 

"Med ejendomscheferne samler vi ansvaret for både drift, udvikling og opfølgning i de enkelte områder. Det skaber et stærkere fundament for at omsætte strategier til handling og sikrer, at vi kan arbejde endnu mere fokuseret med at skabe værdi i vores ejendomme til gavn for vores kunder," siger administrerende direktør Søren Holm.

 

Wihlborgs-37.jpg

 

Tættere på kunderne

 

Ejendomscheferne bringer tilsammen mange års erfaring og et indgående kendskab til både Wihlborgs og branchen. Sammen med de tværfaglige teams får de en central rolle i at sikre fremdrift i de initiativer, der skal styrke både ejendommenes performance og den daglige oplevelse for kunderne.

Målet er at være endnu tættere på kunderne og fortsat udvikle attraktive ejendomme og lokalområder gennem stærke samarbejder og lokal forankring.