Wihlborgs' hidtil største udrulning af ladestandere

Ledige lejemål Kundecases Ejendomme Kantineservice Ejendomsservice Om os Nyheder Bæredygtighed Job Kontakt Log ind

Markant flere ladestandere er på vej!

I løbet af de kommende måneder udbygger vi netværket af ladestandere på vores ejendomme, og imødekommer den nuværende og fremtidige efterspørgsel, der er på ladestandere.

Stor stigning i købet af el- og hybridbiler

De ”grønne biler” udgør en rekordhøj andel af nye biler. I september måned var 45 ud af 100 nye biler, der blev solgt enten elbiler eller plug-in hybrider. Det er den højeste andel nogensinde og mere end dobbelt så højt som i september sidste år. Vi er derfor glade for endelig, at kunne præsentere Wihlborgs EV charge.

Projektleder for energi og miljø i Wihlborgs, Mikkel Willard, fortæller:

”I Wihlborgs oplever vi en stor efterspørgsel og interesse for ladestandere på vores ejendomme. Det er tydeligt at se, at vores lejer og kunder er klar til opladelige biler, og gerne vil bidrage til den grønne omstilling.”

Udbygning af lade netværket

Der er hårdt brug for ladestandere, og vi gør derfor klar til den hidtil største investering i at udbygge netværket af ladestandere på vores ejendomme. I Wihlborgs vil vi samtidig gerne imødekomme usikkerheden omkring mulighederne for at lade sin elbil eller plugin hybrid op.

Projektleder for energi og miljø i Wihlborgs, Mikkel Willard, uddyber:

”Det er ikke alle, som har mulighed for at oplade på privatadressen, så det er afgørende, at vi hele tiden imødekommer lejernes behov og ønske om at kunne lade deres bil, imens de er på arbejde i én af Wihlborgs’ ejendomme”

14 ejendomme i første omgang

Arbejdet med etableringen af ladestanderne er påbegyndt og forventes afsluttet i løbet af de kommende måneder. I løbet af julen og vintermånederne vil de omkring 50 nye ladestandere dukke op på 14 af Wihlborgs’ ejendomme. Wihlborgs har i øjeblikket allerede 20 ladestandere etableret.

Vil du vide mere?

Kontakt Mikkel Willard på 53737458 eller på mikkel.willard@wihlborgs.dk.